Velkommen til jeres bryllupsbilleder. Her på siden får I en præsentation af, hvad jeg som bryllupsfotograf kan tilbyde jer både før, under og efter brylluppet. Siden viser jer i ord og billeder hvad I kan forvente af jeres bryllupsbilleder samt de praktiske detaljer.

God læsning Casper


Galleri med mine billeder

Se mine billeder af andre brudepar på bryllupsgalleriet og få inspiration til jeres bryllupsbilleder. Du er også velkommen til at se mit portfolio.


Pris på jeres bryllupsbilleder

I kan vælge hvad jeg skal fotografere. Jeg kan både tage de klassiske bryllupsbilleder og jeg kan fotografere jeres gæster ved kirken. Se om en af nedenstående tilbud matcher jeres ønsker ellers kan jeg skræddersy et tilbud til jer.

Bemærk at jeg maksimalt kan bookes 6 måneder frem i tiden alt efter hvilken pakke I ønsker. At I ikke kan booke mig tidligere, skyldes at jeg dyrker bryllupsfotografering som en hobby. Bemærk desuden at den lille pakke og mellempakken tidligst kan bookes 2-4 mdr. før brylluppet. Kørsel uden for Aalborg samt evt. ekstra redigering koster ekstra.

Kontakt mig. Skriv eller ring

Skriv eller ring til mig hvis I har spørgsmål eller for at høre om jeg er ledig. Jeg vil forsøge at svare indenfor tre dage. I kan kontakte mig på tlf, sms, mail eller ved at skrive her på siden:


Sådan forløber det før, under og efter bryllupet

Hvis I vælger at få taget jeres bryllupsbilleder gennem jeresbryllupsbilleder.dk, kan I her læse om det praktiske både før, under og efter brylluppet. Nogle ting vil selvfølgelig variere alt efter jeres ønsker og valg af bryllupspakke.

Før brylluppet

På bryllupsdagen

Efter brylluppet


Profil med lidt om mig

Hobby

Jeg har fotografering som hobby og har de seneste ti år taget tusindvis af gode billeder. Når jeg fotograferer, tænker jeg oftest på at få følelser, liv og kreativitet ind i billederne ved at arbejde med stil, komposition og vinkler. Billeder kan både dokumentere virkeligheden eller være kreative kunstværker. Jeg tager altid mange ekstra billeder og giver mig god tid til at opnå et godt resultat.

Familie

Jeg er udadvendt og snaksaglig hvilket gør, at jeg kan få folk til at smile og se glade ud på billeder. Jeg blev selv gift august 2009 og har haft stor glæde af de fantastiske bryllupsbilleder vi fik taget. Mine kone og jeg bor i Aalborg med vores søn fra august 2010 og bruger meget af vores fritid og ferier på at fotografere. De seneste par år har vi været i Vietnam, New York, Berlin, London, Egypten, Grækenland og Thailand og taget mange gode rejsebilleder.

Udstyr

Jeg bruger Canon Eos digital kamera og medbringer altid to kameraer (6D og 7D) til bryllups- og portrætsfotografering for at udgå uheld. Jeg har et bredt udvalg af førsteklasses objektiver (L serien: 16-35mm f/2.8L USM, 24-105mm f/4.0L IS USM, 70-200mm f/2.8L USM, 100mm f/2.8L Macro IS USM), som alle kan tage gode billeder.


Stil på jeres billeder

Valg af stil

Hvilken stilart man foretrækker, er et spørgsmål om smag og behag. Jeg kan både tage gode øjebliksbilleder såvel som opsatte billeder. Derefter efterbehandles billederne så de matcher den stil, I foretrækker. På dagen tager jeg forskellige typer billeder, så jeg efterfølgende har et bredt udvalg at vælge imellem. Jeg lytter til, hvad I foretrækker og har særligt fokus på det under fotograferingen.

Øjebliksbilleder eller opstillede billeder

Jeg tager begge typer billeder, da øjebliksbilleder er meget stemningsfulde, mens opstillede billeder giver smukke helhedsindtryk. Når jeg tager de formelle billeder, vil jeg bede jer om at stå i forskellige positioner, ligesom I også selv er velkomne til at komme med forslag. Hvis I vælger en af de større pakker, har jeg bedst mulighed for at tage situationsbestemte øjebliksbilleder som for eksempel riskastning.

Formelle portrætbilleder

Først og fremmest fokuserer jeg på at tage billeder hvor hele eller det meste af jeres figurer optræder på billedet. Når omgivelserne er smukke, tager jeg også billeder, hvor I udgør en del af miljøet. Derudover vil jeg typisk tage billeder tæt på, hvor jeres ansigter er i centrum.

Farvevalg

De fleste foretrækker farvebilleder eller sort-hvid, men flotte billeder kan også havde en ekstra glød, være i brunlige farver eller mere kunstnerisk inspireret. (Se eksempler på forskellige farvevalg her på siden)

Valg af sted

Stedet hvor billederne tages afhænger først og fremmest af baggrunden, som ikke må være for rodet.

Udendørs er bedst

Jeg fortrækker at tage portrætbilleder ude i naturen, hvor der er et naturligt lys og smukke farver. Ofte kan en eller flere af følgende baggrunde benyttes til flotte portrætbilleder: Planter, græs, træer, himlen, mure, vand, kornmarker mv. I nogle tilfælde vil baggrunden i det færdige billede være sløret for at fremhæve det vigtigste - jer.

Indendørs kan også være godt

Er vejret dårligt kan jeg heldigvis også tage gode billeder indendørs. Jeg har blitz og fotoparaply klar til at få et naturligt blødt lys. Her fungerer en ensfarvet baggrund bedst, eksempelvis en hvid væg.

Anbefalinger fra kunde til kunde

Mange brudepar har haft lyst til at komme med en anbefaling af mig som bryllupsfotograf. For de fleste brudepar handler det først og fremmest om gode billeder samt tryghed, ro, tid, styr på tingende og lidt sjov er også vigtigt for mange.


Spørgsmål og svar på ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid kommer du?

Det afhænger af hvilken pakke I vælger. Almindeligvis tager selve fotosessionen cirka en time. Jeg tæller ikke minutterne på jeres bryllupsdag. En del af den pris I betaler bruges på udvælgelse og efterbehandling af billederne, så I får det bedst mulige resultat.

Kan vi selv fremkalde flere billeder?

Ja, I kan selv fremkalde alle de billeder, I har lyst til, da I får alle billedfilerne i høj kvalitet (op til 20 Mb. pr. fil).

Hvorfor er de billeder som vi får ikke præcis 10x15cm?

Størrelsen på billederne kan være anderledes end den angivede, alt efter hvordan de er beskåret. Det kan varriere fra 10x10 cm til 10x18 cm.

Kommer vi I galleriet på hjemmesiden?

Ja, jeg tillader mig at bruge nogen få af jeres billeder i galleriet her på siden. Hvis I ikke ønsker dette skal I angive det ved bestilling.

Hvor mange kommer og fotograferer?

Almindeligvis kommer jeg alene men det sker også jeg tager en hjælper med.

Hvornår får vi billederne?

I får dem med posten en til to uger efter brylluppet. Har I selv valgt store fremkaldelser går der yderligere en til to uger fra den dato hvor I har valgt billederne.

Hvordan forgår interviewet?

En til to uger før brylluppet vil jeg gerne have en samtale med jer. Jeg vil gerne høre om jeres ønsker og lære jer lidt bedre at kende. Jeg vil gerne tale med jer om stil på billederne og sikre at I har tænkt over hvor billederne skal tages. Derudover vil jeg gerne sikre at der er 100% styr på de praktiske aftaler såsom hvor, hvornår og hvordan. Interviewet forgår pr. telefon eller ved et personligt møde alt efter hvad I fortrækker og hvilken pakke I har bestilt.

Skriv eller ring til mig hvis I har andre spørgsmål.